Hvem er hurtigst med svarene?

 

Intensitet, dynamik og 3.200 spørgsmål fordelt på otte kategorier. TIMEOUT® er det hurtige og anderledes quizspil, hvor tiden tæller mere end nogensinde før. Medrivende, enkelt og overskueligt – uden hverken spilleplade eller brikker.

 

En elektronisk tidtager holder styr på tiden. Hver deltager har et display og to knapper til hhv. at starte/slutte tiden og tilføje 10 ekstra sekunder. Før spillet sættes i gang, tildeles alle deltagere et antal minutter. Og nu gælder det om at være hurtig – tiden tæller nemlig ned for hvert spørgsmål. Kender du ikke svaret, kan dine modstandere tjene ekstra tid ved at svare rigtigt. Den, som sidst løber tør for tid, er vinder af spillet. 

  • Et quizspil, hvor der svares på tid
  • En enkel og medrivende måde at quizze på
  • Svar på modstandernes spørgsmål og vind ekstra tid
  • Spilletid fra 20 minutter

 

Onkel Jørgen og Tante Tut falder ikke i søvn

Modsat andre tradtionelle quiz-spil, hvor onkel Jørgen og tante Tut falder i søvn, mens modspillerne får uanet betænkningstid, så er der i TIMEOUT® fuld fart over feltet.

 

”TIMEOUT® er et nytænkende quizspil i kraft af, at alle kan byde ind. Kan du ikke svare på spørgsmålet i løbet af 20 sekunder, får dine modspillere mulighed for at tjene ekstra tid, hvis de kan svare rigtigt,” forklarer spiludvikleren Anders Poulsen fra Sky High Games.

 

Det gælder med andre ord om at holde ørene åbne – spillerne må hele tiden sidde helt fremme i stolen:

 

”TIMEOUT® skaber fællesskab på et helt ny måde – man bliver simpelthen nødt til at interessere sig for alle spørgsmål, og det binder spillerne sammen på en sjov måde,” afslutter Anders Poulsen fra Sky High Games.

 

FAKTA

 

  • Sky High Games udgav sidste år brætspillet Wild West Express, som blev nomineret til Årets Voksenspil 2010
  • Manden bag Sky High Games er iværksætter og cand. merc. Anders Poulsen. Anders lider af muskelsvind og har derfor siddet i kørestol siden 13-årsalderen. Da han var 18, var han 100 % afhængig af handicaphjælpere. Sygdommen har dog ikke afholdt ham fra at forfølge sin store drøm – at skabe spil med masser af udfordring og fællesskab.
Alfabetisk indeks  |  Sitemap